Korets medlemmer er i alle aldre og med vidt forskellig baggrund. Vi har det til fælles, at vi elsker at synge og præstere en god koncertoplevelse, som efterlader publikum i et sprudlende humør.
Koret har reelt eksisteret fra 1996 under FOF, men fra 2001 blev det en selvstændig forening.
Vores øveaftener er præget af tempo, energi og koncentration, der er aldrig langt til store smil og et godt grin.
Den gode stemning i koret styrkes ved forskellige sociale arrangementer i løbet af året. Ligeledes afholdes en sommer- og en julekoncert i Christianskirken.
Vi vil gerne formidle livsglæde gennem gospelsang- og musik - ved koncerter, gudstjenester, velgørende arrangementer og familiefester.
Vi øver i Christianskirken, Christian X's Alle 122, 2800 Kgs. Lyngby hver onsdag kl. 18.45 - 21.15. Indgang i sideskibet ved præsteboligen. Se kirkens hjemmeside på: Christianskirken i Lyngby.
Vores repertoire består af engelsksprogede gospelsange- både traditionel og moderne gospelmusik. Ved koncerter suppleres koret ofte med band. For at skabe det bedste lydbillede, er der tilknyttet en lydmand.
Det forventes, at det er det enkelte kormedlems ansvar at indlære sangene, f.eks. ved at optage dem og lære de udleverede tekster udenad. Der synges ikke efter noder.